Handleplan og undersøgelser

Diskrimination på arbejdspladsen er ulovligt.

Alligevel har fere undersøgelser dokumenteret, at der er udfordringer med diskrimination på arbejdsmarkedet. Udfordringerne spænder bredt. Der kan være københavnere, som bærer tørklæde eller har et mellemøstligt eller afrikansk navn, som skal sende langt fere jobansøgninger end deres venner med etnisk dansk oprindelse for at blive inviteret til en jobsamtale. Der kan også være unge, som oplever, at deres baggrund står i vejen for at få foden inden for på en praktikplads. Og endelig er der eksempler på, at københavnere med minoritets baggrund har vanskeligere ved at opnå den placering i stillingshierarkiet, som deres kvalifikationer og anciennitet ellers lægger op til.

Diskrimination

Diskrimination på arbejdsmarkedet er en markant barriere for en vellykket integration. Det er afgørende, at de københavnske arbejdspladser er åbne og inkluderende over for nye medarbejdere uanset herkomst. Københavnere skal ansættes og udvikles på baggrund af deres kvalifikationer. Ikke på baggrund af deres navn, etnicitet eller tro.

Københavns Kommune skal gå forrest

Københavns Kommune vil gå foran, når det drejer sig om at være en mangfoldig arbejdsplads. Mangfoldighed blandt medarbejderne og en bred vifte af kompetencer og erfaringer giver bedre - forudsætninger for at levere god service til borgere og virksom heder. Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads. Det forpligter. Også i kommunens jobfunktioner er det en stor fordel, at sammensætningen af medarbejdere afspejler befolkningssammensætningen. 

Københavns Kommune har i en årrække gennemført initiativer til forebyggelse af diskrimination på arbejdsmarkedet. Vi har en målsætning om, at sammensætningen af medarbejdere afspej ler befolkningssammensætningen. Der er således mange gode erfaringer at stå på, både hvad angår initiativer målrettet private og offentlige arbejdsgivere i kommunen. De gode erfaringer skal holdes ved lige, udvikles og udbredes. 

Arbejdsmarkedet er et af de stærkeste fællesskaber, vi har i vores by. Det skal vi værne om. - I tråd med anbefalinger fra følgegruppen og københavnske borgere vil Københavns Kommune have fokus på at fremme ligebehandling og modvirke diskrimination i alle led af ansættel sen. Fokus vil være på at understøtte såvel private og ofentlige arbejdsgivere – herunder de kommunale arbejdspladser.

En god bolig spiller en stor rolle for den enkeltes velfærd. Boligen er fundamentet i dagligdagen, herfra bygges livet op, hvad enten man ejer eller lejer.

Hvor ejerboliger er tilgængelige efter økonomisk formåen, er leje boliger tilgængelige via ventelister, netværk og offentlige opslag. Her gælder lov om etnisk ligebehandling, dvs., at når en lejebolig slås op, må udlejer ikke diskriminere på baggrund af etnicitet. 

Københavnere med etnisk minoritetsbaggrund bor hyppigere til leje sammenlignet med københavnere med dansk herkomst. Langt størstedelen i almennyttige boliger; her udlejes via lovregulerede ventelister.

Samtidig flytter personer med etnisk minoritetsbaggrund sjældnere til private udlejningsboliger sammenlignet med personer med dansk herkomst, trods en tilsvarende økonomisk og social baggrund. Det kan skyldes manglende netværk. Men det kan også skyldes diskrimination fra udlejeres side. 

En undersøgelse foretaget af Ankestyrelsen konkluderede, at ansøgere med etnisk minoritetsbaggrund ”sandsynligvis ikke bliver forskelsbehandlet, - fordi udlejerne ikke bryder sig om dem, men i stedet fordi udlejerne har lave forventninger til dem”. Det kan således være diskrimination, som er forventningsbaseret, hvor udlejerne har lavere forventninger til etniske minoriteters betalingsevne og evne til at passe på boligen.

Diskrimination

Diskrimination på det private lejeboligmarked er en udfordring for integrationen. 29,3 pct. af boligmassen i København udgøres af privat udlejning (Københavns Kommunes Boligredegørelse 2022). Når københavnere oplever at blive forment adgang til så danne boliger alene på baggrund af herkomst, er det en markant udfordring for adgangen til en bolig og dermed for at skabe et fundament for livet i byen.

I tråd med anbefalinger fra følgegruppen og københavnske bor gere vil Københavns Kommune derfor have fokus på forebyggelse af diskrimination på boligmarkedet, herunder fremme af oplysning om retten til ligebehandling og udbredelse af initiativer, der kan imødegå den – bevidste eller ubevidste - forventningsfattig dom, der kan være.

Dækker bl.a. over natteliv og offentlig transport.

Såkaldt ”hverdagsracisme”, nedladende eller hånende kommen tarer i det offentlige rum, må aldrig blive en del af hverdagen i København. Så enkelt er det. Alle uanset herkomst eller religion har en fundamental ret til at færdes frit og på lige fod tage del i det københavnske byliv. 

Desværre er hverdagen ikke altid sådan. Alt for ofte oplever københavnere med minoritetsbaggrund at blive udsat for diskrimination i det offentlige rum. Det gælder ifølge Københavns Kommunes undersøgelser særligt ved brug af offentlig transport og i nattelivet. Ca. hver fjerde af de unge københavnere med ikke-vestlig oprindelse, som har oplevet diskrimination inden for det seneste år, har oplevet diskrimination i nattelivet. 

Ved at afvise unge mennesker og mistænkeliggøre dem, kan nattelivet være med til at skubbe de unge længere og længere væk fra samfundet. Oplever man nedladende kommentarer i bussen eller S-toget, kan oplevelsen sætte sig og medvirke til fremmedgørelse fra fællesskabet. 

Racisme, diskrimination og hadforbrydelser i det offentlige rum er en selvstændig barriere for medborgerskab. Igennem de senere år har Københavns Kommune iværksat en række initiativer målrettet københavnere, der bruger nattelivet og den offentlige transport. 

Der har været et godt samarbejde med civilsamfundet, herunder de relevante brancheorganisationer. Der er en fælles forståelse af, at retten til ligebehandling er et fælles ansvar. Der er gode erfaringer at trække på, men samtidig et behov for at udvikle og fastholde indsatsen. For problemet er desværre endnu ikke løst.

Danmark er et foreningsland. 90 pct. af danskerne er medlem af mindst én forening.

Det er i foreningslivet, at københavnerne mødes på tværs af skel, og om fælles interesser. Foreningslivet i Danmark er traditionelt set inkluderende, men undersøgelser viser, at borgere med etnisk minoritetsbaggrund deltager i mindre grad i foreningslivet end majoritetsdanskere. Det gælder også i København. 

En europæisk undersøgelse peger særskilt på, at også i Danmark kan diskrimination udgøre en barriere for deltagelse i foreningslivet – helt konkret i fx breddefodbold (GomezGonzalez, Nesseler, C., & Dietl, H. M. 2021). 

Foreningslivet karakteriseres ofte som et vigtigt fundament i det danske fællesskab. Sammen med beskæftigelse og uddannelse er foreningslivet en af hjørnestene i en vellykket integration. Dette fordi der knyttes relationer på tværs, og det giver mulighed for at udøve et aktivt medborgerskab. Vi har derfor heller ikke ud fra et integrationsperspektiv råd til, at københavnere med minoritetsbag grund forhindres i at blive en del af foreningslivet. I tråd med an befalinger fra følgegruppen og københavnske borgere vil Køben havns Kommune have fokus på, at foreningslivet er tilgængeligt for alle københavnere, herunder københavnere med etnisk minoritets baggrund og inuit, som ikke må begrænses af diskrimination.

Socialforvaltningen tager sig af socialt udsatte børn, unge og voksne samt borgere med handicap i Københavns Kommune – på tværs af inuit- og etnisk minoritetsbaggrund, race samt religion og tro.

Forvaltningens borgercentre har udarbejdet omstillings planer, som fokuserer på at inkludere borgere i socialt udsatte positioner eller borgere med handicap i positive fællesskaber. Uanset inuit- og etnisk minoritetsbaggrund, race samt religion og tro, arbejder forvaltningen på at give mennesker med handicap samt mennesker i udsatte positioner mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med andre – med udgangspunkt i borgernes ønsker og behov (Borgercenter Handicaps omstillingsplan 2021-2024, Borgercenter Voksnes omstillingsplan 2021-2024 og En plan i fællesskabet: Plan for udsatte børn og unge 2021-2024). 

Undersøgelser indikerer, at børn og unge med etnisk minoritets baggrund er mere tilbøjelige til at være udsatte end jævnaldrende med dansk baggrund (side 6 i VIVE 2022). Det skyldes især, at de vokser op under ringere materielle og boligmæssige rammer. Derfor har Socialforvaltningen forskellige værktøjer, som har til formål at udjævne social ulighed på tværs af inuit- og etnisk minoritetsbaggrund. 

Eksempelvis tilbyder Borgercenter Børn og Unge medarbejderne et e-læringskursus i interkulturel kommunikation, som bl.a. giver værktøjer til samtaler med familier med anden kulturel baggrund end dansk. Derudover tilbydes skolesocialrådgivere et kursus i medborgerskab, social kontrol og radikalisering.  

Etnisk Konsulentteam tilbyder gratis sparring, rådgivning, under visning, konfliktmægling og risikovurdering til ansatte i Københavns Kommune i sager om æresrelaterede problemstillinger. I rusmiddelbehandlingen er medarbejdergruppen mangfoldig for at styrke mødet med borgeren. Således er der ansat medarbejdere med viden om bl.a. inuitisk og mellemøstligt sprog og kultur, som kan være en styrke if. samarbejdet med borgere med disse bag grunde. Borgercentrene vil kontinuerligt have fokus på at styrke medarbejdernes kompetencer og inddrage relevante fagpersoner i samarbejdet med borgere med minoritetsbaggrund for at sikre at borgeren får den rette hjælp. 

Forældrekompetenceundersøgelser udarbejdes med respekt for de deltagende børn og voksne uanset minoritetsbaggrund. Hvis forældrene ikke har dansk som modersmål, og der vurderes at være behov for det, er forvaltningen forpligtiget til at stille den fornødne tolkebistand til rådighed. Ligeledes vil der altid blive gjort forsøg på at inddrage en psykolog med kendskab til foræl drenes kultur, hvis forældrene ønsker det. Forældrekompeten ceundersøgelser iværksættes kun, hvis der er alvorlig bekymring for et barn og baseres på fere parametre, der sammenlagt udgør vurderingsgrundlaget.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at der opstilles et mål om at mindske medarbejdernes oplevelse af racisme og diskrimination på arbejdspladsen.

Målet kan være, at ingen medarbejdere må opleve racisme eller diskrimination på deres arbejdsplads. Der kan følges op på målet ved et planlagt kommende spørgsmål om oplevet racisme og diskrimination i kommunens trivselsmålinger. Københavns Kommune gennemfører trivsels målinger hvert andet år, og den næste trivselsmåling gennem føres i foråret 2023. 

I 2023-undersøgelsen er der planlagt et nyt spørgsmål om oplevet racisme og diskrimination. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forslår desuden at indføre et mål om lige adgang til sundhedsydelser i forvaltningen. Om drejningspunktet for kommunens sundhedspolitik 2015-2025 ”Nyd livet, Københavner” er at reducere den sociale ulighed i - sundhed, så alle får lige mulighed for at leve et godt og langt liv. Dette indebærer ikke blot at sikre sundhedstilbud til alle københavnere, der har behov for det, men også at sikre særlig støtte til de københavnere, som har de største behov. 

Det er kendt, at der er store forskelle i københavnernes sundhed på tværs af bydele, og at uligheden i vidt omfang kan forklares af demografiske forskelle. På den baggrund foreslår Sundheds- og Omsorgsforvaltningen et mål om, at brugerne i forvaltningens bydækkende enheder er repræsentativt fordelt set i forhold til de københavnske bydele. Det vil sige på følgende enheder: Center for Diabetes, Center for Børn og Unges Sundhed, Center for Mental Sundhed.

Skoler og uddannelsesinstitutioner i København er præget af mangfoldighed. Der er plads og rummelighed. Fællesskab trods forskellighed. Det er her unge københavnere dannes og uddannes

Men selvom det går godt på rigtig mange områder, så er vi ikke i mål. Vi skal blive endnu bedre og have endnu højere ambitioner, når det kommer til at sikre et København, hvor alle elever trives, bliver så dygtige, som de kan, og hvor ingen elever oplever diskrimination. 

På uddannelsesområdet skal vi arbejde for, at alle unge københavnere oplever, at det at gå i skole og tage en uddannelse sker på et fundament af lige rettigheder, pligter og medansvar. Hvor den enkeltes ret til at dyrke sin religion eller kultur anerkendes. Hvor gensidig respekt er udgangspunktet for fællesskabet, og hvor både lærere og elever er aktive og godt klædt på i forebyggelsen og håndteringen af diskrimination. 

På nationalt plan er der undersøgelser, som viser, at forventnings fattigdom blandt lærere og skoleledere kan føre til diskrimination (Leth Olesen m.f. 2020; Gilliam 2018; Lagerman 2015). Hertil peger anden forskning på (Reva Jafe-Walter 2016), at elever med minoritetsetnisk baggrund nogle gange mødes med ulige - forventninger i grundskolen. Dette kan bl.a. have konsekvenser for deres trivsel og faglige udvikling. 

Endelig viser forskning, at forventninger fra bl.a. lærere og pædagoger udgør en vigtig faktor, når det handler om børn og unges motivation og normdannelse i forhold til skolearbejde og uddannelse (Balvig; Holmberg; Soei 2017).

Fra Københavns Kommunes Børnesundhedsproil fra 2021 ved vi desuden, at en stor del af de adspurgte børn i 6. og 9. klasse har oplevet forskelsbehandling – bl.a. på baggrund af fødeland og/ eller hudfarve - og tilbage i 2018 viste en landsdækkende undersøgelse, at 13 pct. af de lidt ældre unge (15- og 19-årige) havde oplevet forskelsbehandling få eller mange gange inden for det seneste halve år (VIVE). 

I tråd med anbefalinger fra følgegruppen og københavnske bor gere vil Københavns Kommune derfor fortsat have fokus på tidlig forebyggelse af diskrimination og racisme i uddannelsessektoren. Tiltag kan både have fokus på speciikke forhold internt i uddan nelsessektoren, men kan også have et bredere sigte, da skoler og uddannelsesinstitutioner udgør et trygt rum for dialog og læring om diskrimination og racisme.