Sundhedsområdet

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har fokus på at mindske diskrimination blandt medarbejdere og sikre lige adgang til sundheds- og forebyggelsestilbud for borgere i København.

Oplever du diskrimination?

Hvis du oplever diskrimination som borger, bør du informere ledelsen af den enhed, hvor diskriminationen er foregået. 

Hvis du oplever diskrimination som medarbejder på en arbejdsplads, bør du kontakte din leder, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant.

Du er altid velkommen til at ringe til Diskriminationslinjen, som kan guide dig. 

Der er store forskelle i københavnernes sundhed på tværs af bydele. Uligheden kan i vidt omfang forklares af demografiske forskelle. 

På den baggrund foreslår Sundheds- og Omsorgsforvaltningen et mål om, at brugerne i forvaltningens bydækkende enheder er repræsentativt fordelt set i forhold til de københavnske bydele. Det vil sige på følgende enheder: 

  • Center for Diabetes
  • Center for Børn og Unges Sundhed
  • Center for Mental Sundhed.