Spørgsmål og svar


Er diskrimination altid ulovlig? 
Svar: Nej, lovgivningen indeholder i nogle tilfælde forbud mod diskrimination. Lovgivningen dækker de otte diskriminationsgrunde, som fremgår af forsiden på denne hjemmeside, og der er forskel på, hvor bred beskyttelsen er, f.eks. om både diskrimination på arbejdsmarkedet og i privat regi er forbudt.

Desuden skal man være opmærksom på, at forskelsbehandling i nogle tilfælde kan være sagligt begrundet og derfor tilladt. F.eks. hvor loven kræver, at man skal have opnået en vis alder for at modtage folkepension.

Hvad kan jeg opnå ved at klage over diskrimination? 
Svar: Først og fremmest kan du få konstateret, om den behandling, du har været udsat for, er lovlig. Lovgivningen om diskrimination indeholder forskellige reaktionsmidler og sanktioner over for ulovlig diskrimination. Har man været udsat for diskrimination, kan man i nogle tilfælde få erstatning, og den der har diskrimineret kan idømmes straf mv.

Desuden er klager over diskrimination med til at synliggøre borgernes oplevelser af diskrimination.

Kan jeg være anonym, hvis jeg klager over diskrimination?
Svar: Normalt kan man ikke være anonym, når man klager over diskrimination. Den, som påstås at have diskrimineret, har i almindelighed krav på at vide, hvem der har klaget og over hvad.

De offentlige instanser, som behandler klager over diskrimination, er naturligvis undergivet tavshedspligt, hvilket betyder, at medarbejderne ikke uden videre må videregive dine private og personlige oplysninger.

Det er muligt anonymt at oplyse myndighederne om diskrimination, hvis man undlader at oplyse, hvem man er. Myndighederne vil dog have begrænsede muligheder for at behandle en sådan henvendelse som en klage og vil i sagens natur ikke kunne svare anmelderen.

Kan jeg få psykologhjælp, hvis jeg er blevet diskrimineret? 
Svar: Lovgivningen indeholder ikke særlige regler om psykologisk hjælp til borgere, som har været udsat for diskrimination, men hvis diskriminationen har nødvendiggjort psykologbehandling eller lignende, er det muligt ved domstolene at få tilkendt erstatning, som dækker udgifterne til psykologhjælp.

Desuden gælder de almindelige regler i sociallovgivningen, hvorefter nogle borgere har ret til at få psykologbistand fra det offentlige. Hvis man bor i Københavns Kommune, skal man henvende sig til et socialcenter for at få vejledning om betalt psykologhjælp og eventuelt ansøge om dette.

Skal man kunne tale eller skrive dansk for at klage over diskrimination? 
Svar: Nej, de offentlige instanser, som behandler klager over diskrimination, har pligt til at stille tolk og oversættelse til rådighed, hvis klageren ikke behersker dansk tilstrækkeligt godt.

I Københavns Kommune kan borgerne desuden få tolket bistand til at komme videre med deres klager over diskrimination.

Hvem bestemmer, hvor grænserne for forskelsbehandling skal gå? 
Svar: Reglerne, som beskytter mod diskrimination, er vedtaget af Folketinget og Regeringen. Den konkrete fortolkning af reglerne sker ved klageinstanserne og domstolene.

Kan jeg klage over diskrimination, som ikke er gået ud over mig selv? 
Svar: For at kunne klage skal man selv have været udsat for diskrimination eller repræsentere en, som har været udsat for det. Men det er muligt at anmelde diskrimination, som har ramt andre, til myndighederne. I sådanne tilfælde er det op til myndighederne at beslutte, om der skal rejses sag.

Hvem skal bevise, at der er forekommet diskrimination? 
Svar: Når klageinstanserne behandler klager over diskrimination, har de pligt til at skaffe de nødvendige oplysninger, for at sagen kan bedømmes. Herunder ved at indhente oplysninger fra klageren og den som påstås at have diskrimineret. I en del tilfælde vil diskrimination dog være vanskelig at dokumentere, når sagen ikke er dokumenteret skriftligt, f.eks. når den handler om samtaler, gestikulation og lignende.

Ved domstolene er det op til den, der anlægger en retssag, at bevise, at diskriminationen har fundet sted. I straffesager er det dog politiet, som skal føre bevis for diskriminationen.

Skal jeg have en advokat, hvis jeg vil anlægge en retssag om diskrimination? 
Svar: Det er muligt selv at føre en retssag på egne vegne, men det må anbefales at få en advokat til at føre sagen.

Findes der alternativer til at klage eller gå til domstolene, når man er blevet diskrimineret? 
Svar: Nogle instanser, f.eks. Ligebehandlingsnævnet og Borgerrådgiveren i Københavns Kommune, tilbyder at løse visse diskriminationssager gennem mægling, dvs. gennem samtaler hvor parterne selv taler problemstillingen igennem og aftaler, hvad der videre skal ske.

Hvor gammel skal jeg være for at klage over diskrimination? 
Svar: Det afhænger af sagen. I nogle tilfælde vil en 15-årig eller eventuelt et barn kunne klage selv. I andre sager vil klageinstansen kunne forlange, at forældremyndighedsindehaveren støtter barnet eller den unge i at klage.

Koster det noget at klage? 
Svar: Det er gratis at klage til de eksisterende klagenævn, men det koster penge at anlægge retssag ved domstolene, herunder til en eventuel advokat. Borgere med en lav indkomst har dog mulighed for at søge fri proces, hvorved det offentlige betaler sagsomkostningerne.

Gælder beskyttelse mod diskrimination kun for minoriteter? 
Svar: Nej, selv om beskyttelse mod diskrimination i de fleste tilfælde er indført hovedsageligt for at beskytte minoriteter, gælder den også for flertallet. Afgørende er det, om der er tale om usaglig forskelsbehandling af en eller flere af diskriminationsgrundene.

 


Københavns KommuneBorgerrådgiveren

Fandt du ikke det, du søgte? I Københavns Kommune kan du kontakte Borgerrådgiveren, som viser vej i klagesystemet.
Udgivet af Borgerrådgiveren i Københavns Kommune