Ordforklaring


Saglige og usaglige hensyn   
Et sagligt hensyn er et hensyn, som generelt set er lovligt (acceptabelt) og som i den konkrete situation er relevant for sagen (vedkommende). Forvaltningsafgørelser skal indholdsmæssigt være rigtige og lovlige. Det betyder, at afgørelser objektivt set skal bygge på saglige hensyn.

Vurderingen, af om et hensyn er sagligt eller ej, afhænger af den konkrete sag – herunder sagens regulering og sagens faktiske forhold. Derfor kan der ikke på forhånd opstilles en liste over, hvilke hensyn der er saglige eller usaglige.

Dog kan det generelt beskrives som sagligt at tage hensyn til alment accepterede hensyn som f.eks. menneskerettigheder, sundhed og sikkerhed og andre bredere hensyn, der skal sikre borgernes retssikkerhed og velfærd i bredere forstand. For alle sådanne accepterede hensyn gælder det, at de skal være relevante i forhold til den enkelte sag for at være saglige.

I forhold til diskriminationsgrundene er udgangspunktet dog, at det ikke er sagligt at tage hensyn til dem, med mindre det klart fremgår af loven og de konkrete omstændigheder, at de er relevante for afgørelsen.

Proportionalitetsprincippet 
Princippet indeholder et krav om, at der er et rimeligt forhold mellem på den ene side det mål, der ønskes opnået, og på den anden side de midler, som anvendes.

I forhold til handlinger eller afgørelser, som begrænser eller på anden måde griber ind i borgernes liv og rettigheder, betyder princippet, at man kun må anvende midler, der er strengt nødvendige for at opnå målet. Hvad der er et rimeligt eller nødvendigt middel afhænger af den enkelte sag, men i forhold til diskriminationsgrundene skal der altid sikres mindst mulig forskelsbehandling.

Hadforbrydelser 
Hadforbrydelser er fysiske, psykiske og verbale overfald, som foretages med udgangspunkt i en antagelse eller viden om andres person. Hadforbrydelser er i dansk ret reguleret i straffeloven.

Straffelovens § 266b forbyder truende, forhånende og nedværdigende udtalelser og propaganda mod en gruppe personer på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.

Udtalelserne skal være offentlige eller fremsat med henblik på udbredelse i en videre kreds. Overtrædelse af forbudet kan medføre fængsel i op til to år. Er der tale om udtalelser, der er rettet mod en enkelt person, hvor udtalelsen ikke går på personen som del af en gruppe, kan der være tale om freds- eller ærekrænkelse i medfør af straffelovens regler herom.

Ifølge straffelovens § 81, nr. 6, skal det ved en strafs fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvist kan tilskrives disse forhold. Fortolkningen af ordene ”etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende” skal ske med udgangspunkt i straffelovens § 266b.

Straffelovens § 81, nr. 6 er ikke begrænset til bestemte forbrydelsestyper eller tilfælde, hvor gerningsmandens motiv har været at true, forhåne eller nedværdige en person eller en gruppe af personer. Efter omstændighederne kan bestemmelsen også være anvendelig f.eks. på økonomisk kriminalitet, der begås med henblik på at støtte en racistisk organisation, som gerningsmanden er medlem af.

Den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning 
I den danske forvaltningstradition findes en række retsgrundsætninger, som stiller krav til myndighedernes virksomhed.

En af grundsætningerne siger, at lige forhold skal behandles lige for loven. Det hænger sammen med kravet om, at forvaltningens skønsmæssige afgørelser alene må baseres på saglige hensyn. Det betyder, at hvis alder i en konkret sag ikke er et sagligt hensyn, så kan kommunen ikke i afgørelsen inddrage alder som et hensyn og derved stille f.eks. ældre personer ringere end andre i tilsvarende situationer.

 


Københavns KommuneBorgerrådgiveren

Fandt du ikke det, du søgte? I Københavns Kommune kan du kontakte Borgerrådgiveren, som viser vej i klagesystemet.
Udgivet af Borgerrådgiveren i Københavns Kommune