Generelt


Hvad er diskrimination?
Diskrimination er usaglig forskelsbehandling. Usaglig forskelsbehandling betyder, at en person, af grunde som ikke er saglige (dvs. nøgterne og objektive), bliver behandlet anderledes end andre personer i samme situation.

Læs om saglige og usaglige hensyn

Beskyttelsen mod diskrimination findes i en række forskellige danske love og retsgrundsætninger. På denne hjemmeside præsenterer vi kort reglerne for de diskriminationsgrunde, der er omfattet af lovgivningen. Læs om love og regler her.

Der findes ikke i dansk lovgivning et generelt forbud mod diskrimination, som omfatter alle diskriminationsgrunde og alle samfundsområder. For at finde ud af, om man er retligt beskyttet mod diskrimination, er det derfor vigtigt at vide, om den diskriminationsgrund, man påberåber i en bestemt situation, er beskyttet af et forbud i lovgivningen. Hvis diskriminationsgrunden i den konkrete situation ikke er beskyttet af et retligt forbud, betyder det, at den oplevede diskrimination ikke umiddelbart efter dansk lovgivning kan betegnes som ulovlig forskelsbehandling.

Generelt er lovgivningen om diskriminationsforbuddet indrettet på en måde, så det som udgangspunkt er ulovligt at forskelsbehandle ud fra en eller flere af diskriminationsgrundene. Dog indeholder lovgivningen også en række konkrete undtagelser, hvor det er muligt at forskelsbehandle. Ved disse undtagelser er det et krav, at forskelsbehandlingen har et sagligt formål og ikke går videre end højst nødvendigt.

Læs om proportionalitetsprincippet

Diskrimination kan ske på forskellige måder:

Direkte diskrimination  
Når en person på grund af en eller flere af diskriminationsgrundene bliver behandlet dårligere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. F.eks. hvis en kvalificeret ansøger til en stilling bliver afvist på grund af handicap, race eller seksuel orientering.

Indirekte diskrimination 
Når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af f.eks. en bestemt race, hudfarve, religion eller tro dårligere end andre i tilsvarende situationer. Den indirekte forskelsbehandling kan dog være lovlig, hvis den pågældende bestemmelse, kriterium eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål – og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Lovlige formål kan f.eks. være hygiejne- eller sikkerhedskrav eller genkendelighed. Ulovlig indirekte diskrimination kan f.eks. være et beklædningsreglement, der forbyder hovedbeklædning og derved indirekte forbyder religiøs hovedbeklædning såsom et hovedtørklæde, selvom der ikke i det konkrete tilfælde findes en saglig og rimelig begrundelse for et sådant forbud.

Chikane  
Hvor en person hånes, trues eller nedgøres alene på grund af hendes eller hans køn, etniske oprindelse, alder, handicap, religion eller seksuelle orientering. Det kan f.eks. være nedværdigende vittigheder om en homoseksuel eller sexchikane.

Instruktion om at diskriminere  
Hvor en overordnet vejleder sine medarbejdere i at udvise diskriminerende adfærd over for bestemte grupper. Det kan f.eks. være en diskoteksejer, der beder sine ansatte om at afvise besøgende kunder af ’sydlandsk udseende’.

Hadforbrydelser  
Når diskrimination sker ved strafbare handlinger – f.eks. de såkaldte hadforbrydelser. Ifølge straffelovens § 81, nr. 6, er det ved straffens fastsættelse en skærpende omstændighed, at forbrydelsen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. F.eks. kan et voldeligt overfald, der er motiveret i andres etniske oprindelse, betyde en hårdere straf.

Læs om hadforbrydelser 

 
 

Er du blevet diskrimineret?

For at finde ud af, om du er blevet diskrimineret, kan du stille dig selv 2 spørgsmål:

1. Er jeg blevet forskelsbehandlet eller behandlet dårligere end andre i samme situation på grund af en eller flere af diskriminationsgrundene?

Hvis ja:

2. Er forskelsbehandlingen sagligt og rimeligt begrundet? Hvis ikke, så kan der være tale om ulovlig forskelsbehandling.

Læs om saglige og usaglige hensyn

 
 


Københavns KommuneBorgerrådgiveren

Fandt du ikke det, du søgte? I Københavns Kommune kan du kontakte Borgerrådgiveren, som viser vej i klagesystemet.
Udgivet af Borgerrådgiveren i Københavns Kommune