Love og regler


Regulering af diskriminationsforbuddet
Der findes ikke i dansk lovgivning et generelt forbud mod diskrimination, som omfatter alle diskriminationsgrunde og alle samfundsområder. For at finde ud af, om man er retligt beskyttet mod diskrimination, er det derfor vigtigt at vide, om den diskriminationsgrund, man påberåber i en bestemt situation, er beskyttet af et forbud i lovgivningen. Hvis diskriminationsgrunden i den konkrete situation ikke er beskyttet af et retligt forbud, betyder det, at den oplevede diskrimination ikke umiddelbart efter dansk lovgivning kan betegnes som ulovlig forskelsbehandling.

Generelt er den danske lovgivning om diskriminationsforbuddet indrettet på en måde, så det som udgangspunkt er ulovligt at forskelsbehandle ud fra en eller flere af diskriminationsgrundene. Dog indeholder lovgivningen også en række konkrete undtagelser, hvor det er lovligt at forskelsbehandle. Ved disse undtagelser er det et krav, at forskelsbehandlingen har et sagligt formål og ikke går videre end højst nødvendigt.

Læs om proportionalitetsprincippet

Forbuddet mod diskrimination er også reguleret i international lovgivning. Der findes f.eks. flere menneskerettighedskonventioner, som Danmark har tiltrådt, og som danske myndigheder derfor er bundet af. Det internationale forbud mod diskrimination er bredere i den forstand, at det omfatter alle diskriminationsgrunde, og at det omfatter flere samfundsområder.

På grund af forskellen mellem den nationale og internationale regulering af forbuddet mod diskrimination er det vigtigt at være opmærksom på, at det over for danske myndigheder er muligt at støtte sig til den internationale lovgivning. Når man i Danmark henviser direkte til den internationale lovgivning, skal man dog være opmærksom på, at den ikke altid i praksis giver den samme beskyttelse som den danske lovgivning. Dette er fordi, der i dansk retspraksis er tradition for at lægge mere vægt på dansk lovgivning end på international lovgivning.

Regulering af klageadgangen

Efter den 1. januar 2009 skal klager over forskelsbehandling, som er dækket af lovgivningen behandles af Ligebehandlingsnævnet, som erstatter henholdsvis Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling og Ligestillingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Nævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af race, etnisk oprindelse og køn uden for arbejdsmarkedet.

I forhold til diskriminationsklager over Københavns Kommune er adgangen til at klage dog ikke begrænset til de grunde, som er omfattet af lovgivningen, idet Borgerrådgiverens grundlag for at behandle klager over diskrimination er bl.a. den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, som siger, at lige forhold skal behandles lige for loven.

Læs om den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning

Borgerrådgiverens diskriminationstilsyn skal også ses i sammenhæng med Københavns Kommunes værdigrundlag, hvori det bl.a. hedder, at: ”kommunen skal møde brugeren med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid.”

 
 


Københavns KommuneBorgerrådgiveren

Fandt du ikke det, du søgte? I Københavns Kommune kan du kontakte Borgerrådgiveren, som viser vej i klagesystemet.
Udgivet af Borgerrådgiveren i Københavns Kommune